Onkel

Filmen vises søndag den 25. oktober 2020 kl. 16.00 samt mandag den 26. oktober kl. 19.30

Den danske film ‘Onkel’ følger den 27-årige kvinde Kris, der lever som landmand på en mindre gård i Sønderjylland.

Gården ejes af hendes onkel – en surrogatfar der efter et alvorligt slagtilfælde nu er halvinvalideret og dybt afhængig af sin niece. 

Deres rolige tilværelse er fyldt op af pligter og hverdagsrutiner, men er forankret i et nært og varmt bånd onkel og niece imellem. Det er derfor et svært dilemma, Kris ender i, da hun en dag redder en kalv under fødslen, og hendes interesse for dyrelægefaget atter dukker op til overfladen.

Situationen spidser til, da Kris begynder at hjælpe den lokale dyrlæge Johannes og samtidig får følelser for den unge mand mike. For hvad skal man vælge, når man både ønsker at passe på sit kæreste familiemedlem og samtidig har drømme om en helt anden fremtid?

Dramaet ‘Onkel’ er særdeles dansk i sit sønderjyske ophav og lokation, men det centrale dilemma er så universelt, at filmen fik verdenspremiere og endda vandt hovedprisen i Japan på Tokyo International Film Festival.

Instruktøren Frelle Petersen har i sin research til filmen boet og hjulpet til med arbejdet på den gård, hvor filmen foregår og har castet indenfor en radius af 15 km for at opnå den helt rette accent af sønderjysk. De to hovedroller spilles af virkelighedens onkel og niece Jette Søndergaard og Peter Hansen Tygesen.

Trailer