Papicha

Filmen vises søndag den 24. januar 2021 kl. 16.00 samt mandag den 25. januar kl. 19.30

Filmen ‘Papicha’ foregår i 1990’ernes Algeriet, hvor radikale kræfter presser på for at overtage magten og en borgerkrig er på vej.

18-årige Nedjma er studerende på en pigeskole og brænder for mode og design. Nedjma nægter at lade de nye tilstande forhindre hende og veninderne på skolen i at leve et normalt liv.

Veninderne går på diskotek i smug og drømmer stort. Men langsomt presser virkeligheden sig på, og den er grum og modbydelig.

Efter en tragisk hændelse beslutter Nedjima sig for at kæmpe for sin frihed og uafhængighed, og sammen med veninderne planlægger hun et modeshow på skolen.

‘Papicha’ er en film baseret på virkelige hændelser om mod og frihed og handler om at turde sige fra, når mørke og undertrykkende politiske kræfter forsøger at begrænse ens uafhængighed – koste hvad det vil.

Trailer