Filmen vises søndag den 28. marts 2021 samt mandag den 29. marts kl. 19.30
Periodedramaet ‘Portræt af en kvinde i flammer’ fortæller om det passionerede møde mellem to kvinder i 1770ernes Frankrig.
Den unge portrætmaler Marianne sejles til en afsidesliggende klippeø for at udføre en mystisk opgave. Hun skal male et portræt af den smukke Heloise – uden at hun opdager det!
Flere portrætmalere har før måtte give op, da Heloise ikke ønsker at blive “fanget” på det maleri, der skal sendes til hendes kommende husbond i et arrangeret ægteskab.
Marianne kommer langsomt ind på livet af den hemmelighedsfulde kvinde, og snart er en unik relation ved at tage form. Et tæt venskab, et kunstner-muse-forbindelse og sidst men ikke mindst et erotisk kærlighedsforhold.
Det Cannes-vindende drama ‘Portræt af en kvinde i flammer’ er instruktøren Céline Sciammas hovedværk med kun flotte anmeldelser i kølvandet.